Tilslutning

At tilslutte en ejendom til vandværket er et samarbejde mellem ejer, VVS-installatør og værk. Nedenfor kan du se 'køreplanen' for hvordan vi gør det i Ølgod.

Forløbsbeskrivelse for tilslutning til vandværket.

  1. Ny forbruger kontakter os, og vi informerer om priser, tilslutning, mm. Der sendes evt. et tilbud på tilslutningen til forbrugeren.
  2. VVS firmaet laver en anmeldelse via vores hjemmeside.
  3. Aftale om vandtilslutning sendes til forbrugeren, sammen med en faktura på tilslutningen, regulativ, takstblad og vedtægter.
  4. Efter betaling af fakturaen, kan etablering at stikledningen finde sted, hvis den ikke allerede er etableret.
  5. Er stikledningen etableret kan der nu anvendes vand fra stikledningen. Stophane anvises af vandværket.
  6. Der skal ikke anvendes byggevandsmåler ved byggeri af et parcelhus, men der betales for byggevand iht. takstbladet. Ved større byggerier udleveres der byggevandsmåler af vandværket og vandforbruget afregnes efter takstbladet.
  7. Er stikledningen ikke etableret bliver den etableret af vandværket. I landområder aftales placeringen af stikledningen og stikledningsventilen med ejeren af ejendommen.
  8. Vandmåleren skal placeres indvendig i bygningen.
  9. VVS firmaet opbygger installationen i bygningen.
  10. Færdigmeldingen udfyldes på hjemmesiden.
  11. VVS firmaet afhenter vandmåleren på Industrivej 9.
  12. Vandværket plomberer måleren ved lejlighed eller efter aftale. Under plomberingen bliver installationen også gennemgået for evt. mangler m.m. Ved mangler orienteres ejeren af ejendommen.