Sådan aflæses din vandmåler

Som forbruger har du ret til at kende tidspunktet for hvornår din måler aflæses, så du selv har mulighed for at kontrollere om aflæsningen er korrekt. Nedenfor finder du en beskrivelse af hvordan og hvornår vi aflæser målere her i Ølgod.

Ølgod Vandværk råder over følgende typer af koldvandsmålere med forskellige aflæsningsmetoder.

Multical 61, aflæses via GPRS kommunikation (storforbrugere), hvilket de bliver en gang hver uge.

Multical 61, aflæses via radionetværk (kun i byen), hvilket de bliver den 2. i hver måned, hvor det normalt lykkes at aflæse ca. 95% af målerne. De resterende målere forsøges ikke aflæst over de efterfølgende dage. De målere der ikke bliver aflæst, skyldes radionetværks problemer/dækning. Kun i forbindelse med årsaflæsningen bliver alle målerne aflæst. De målere, som ikke bliver aflæst via radionetværket, kører vi forbi for at lave en manuel radioaflæsning med håndterminalen.

Multical 61, aflæses med manuelt betjent radiohåndterminal (industri- og landområde), hvilket de bliver én gang hvert halve år.

Hydrus ultralydsmåler, aflæses som ”drive by” via wireless M-Bus, hvilket de bliver hvert kvartal.

I forbindelse med en flytning, hvor vi bliver bedt om at aflæse vandmåleren, bliver den aflæst på det aftalte tidspunkt.

Alle aflæsningerne bliver gjort tilgængelige på vores selvbetjenings hjemmeside, sådan at man kan følge sit forbrug.

I forbindelse med årsaflæsningen, der foretages i starten af januar måned, bliver den nyeste aflæsning, af de aflæsninger som ligger inden for intervallet +/- 7 dage, ophøjet til en årsaflæsning.