Som nævnt ovenover blev der den 25. november 1952 tændt op i kedlerne og sendt varme ud til ca. 75 forbrugere. Den første varme blev produceret på det der kaldes "heavy fuel oil". Noget tykt, sort stads som skulle varmes op før det overhovedet kunne flyde og være endnu varmere før det kunne brænde. Det var egentlig dengang en slags affald fra raffinaderierne som kunne købes meget billigt, uden at der blev tænkt på den miljømæssige konsekvens.

I mange år var olien det eneste brændsel som Fjernvarmeselskabet brugte, men i 1977 lavede man en aftale med HTH om levering af overskudsvarme til byen og den 15. juni samme år begyndte leveringen. HTH leverede primært varmen i sommerperioden, da man selv havde behov for den producerede varme om vinteren.

På grund af oliekrisens indvirkning på olieprisen udbyggede Fjernvarmeselskabet i 1984 den daværende central i Nørregade med et 5,5 MW kulanlæg, som også kunne fyre med en blanding af flis og kul.

Sidst i firserne kom naturgassen til Ølgod, og i den forbindelse blev 2 kedler (2 MW og 7,5 MW) på centralen i Nørregade konverteret fra olie til naturgas.

I 1991 blev vi påbudt at overgå til kraftvarme, idet politikerne ville udfase kullene og varmen skulle samproduceres med el. Formålet med dette var at forbedre udnyttelsen af brændslet i elproduktionen. Varmen blev faktisk allerede produceret med en optimal udnyttelse af brændslet. Ølgod Fjernvarmeselskab byggede et naturgasfyret kraftvarmeværk på en grund hos Ølgod Grønt. Kraftvarmeværket er baseret på en 501 K Allison gasturbine (jetmotor som bruges i Herkules flyvemaskinen). Den kan ved fuld last producere 3,7 MW el og 8,5 MW varme.

På grund af naturgasprisens himmelflugt sidst i halvfemserne begyndte vi igen at bruge vores gamle kulkedel, men fyrede nu med træpiller i stedet for kul. Træpillerne var både miljøvenlige og billige, hvilket bevirkede, at vi kunne holde en nogenlunde fornuftig varmepris. Kulanlægget var dog ved at være gammelt og nedslidt så i 2002/03 begyndte vi så småt at arbejde med planer om et helt nyt fjernvarmeværk i industrikvarteret. I slutningen af 2005 var alle tilladelser på plads, så i 2006 blev der bygget et nyt flisfyret varmeværk på Industrivej 9, med en fliskedel på 6,1 MW kedel effekt og 1,9 MW på Kondensat. Som spids og reservelast blev der indsat en 10 MW oliekedel.

Det gamle varmeværk i Nørregade blev efterfølgende revet ned, og grunden blev renset, og erklæret forureningsfri.

Efter nogle års varmeproduktion med det nye anlæg på Industrivej, har det hvert år været nødvendigt at producere ca. 3 % af varmen på olie, hvilket er meget dyrt. Derfor besluttede bestyrelsen i 2012 af undersøge mulighederne for at bygge et spids- og reservelast anlæg på 2 MW baseret på træpiller. Det viste sig, at der var der god økonomi i sådan et anlæg, så i efteråret 2013 stod et nyt træpilleanlæg klar.

Varmekøbet fra HTH ophørte i sommeren 2018, idet fabrikken ikke længere ønskede at drive egen kedelcentral. Kedelcentralen blev nedlagt og HTH blev forbrugere hos varmeværket med egen stikledning direkte fra varmecentralen på Industrivej 9, idet fabrikken havde brug for fjernvarmevand med en temperatur på 90°C. For at kunne levere et konkurrencedygtigt produkt til fabrikken, blev spids- og reservelast anlægget fra 2013, ombygget i 2018 til at kunne afbrænde både tørflis og træpiller.

I 2020 blev kraftvarmeanlægget (gasturbine) nedlagt, og potentialet for etablering af en elkedel i kraftvarmeværksbygningen blev undersøgt. I efteråret 2021 blev der idriftsat en 6 MW elkedel, der aftager strøm gennem det tidligere produktionskabel fra kraftvarmeværket.

Elkedlen er i drift, når Energinet har behov for systemydelser, eller når spotprisen er tilstrækkelig lav.