Gode spareråd
Simple spareråd
Spar både vand og varme
Vask ikke op under rindende vand og husk, at brusebad er billigere end karbad. I et almindeligt badekar bruger man typisk 125 liter vand. Et 5 minutter langt brusebad bruger ca. 45 liter vand.
Der findes en god tommelfingerregel, der er værd at følge: Hvis du sænker temperaturen i huset/lejlighedens rum med 1°C, sparer du 5-6% på varmeforbruget. Det modsatte gør sig naturligvis gældende, når du skruer op for varmen. Når du tager på arbejde eller måske er bortrejst i vinterferien, kan du godt skrue ned for varmen. Husk bare, at temperaturen ikke må komme under ca. 14°C.
Undgå for høje temperaturer. 21°C i opholdsrum er tilstrækkeligt for de fleste. Vil du spare ekstra i denne tid du sagtens sænke temperaturen til 19 °C og så måske sidde med en varm trøje eller et tæppe. Under alle omstændigheder er det en god ide jævnligt at kontrollere temperaturen i de enkelte rum.
Husk at du kan følge dit forbrug på eForsyning ved at logge ind i øverste højre hjørne! Du finder forbrugernummer og adgangskode på din seneste opkrævning.
Flere gode råd
Vi har samlet 10 gode spareråd til dig.
Energistyrelsens råd til, hvordan du sparer energi, penge og CO2 derhjemme.
Få styr på din returtemperatur
På varmeværket kan du gratis hente små klistermærker. Mærkerne hjælper dig med at holde øje med din returtemperatur. Som billedet herunder viser skal de klistres på dine radiatorer. De skal sidde så tæt på afgangsrøret som muligt. De kan også placeres på returrøret fra en vandvarmer eller gulvvarmen.
Hvis afgangstemperaturen (returløbstemperaturen) kommer over 31 grader fremkommer der en lille sur smiley som på den måde viser at der skal gøres noget.
Hvad gør man så hvis ens returtemperatur er for høj?
Følg de råd du finder her på siden. Hvis der er fortsat er problemer, kan du kontakte en VVS-installatør til at gennemgå din installation for fejl eller mangler.